Max Louw

Biography

Max Louw blev af sin samtids fagfæller betragtet som en mellemting mellem provo og dekoratør. Ingen stilarter var ham fremmed, og han anvendte dem frit for at skabe den atmosfære, det pågældende bygværk skulle være rammen om, fortrinsvis hotel- og restaurationsbyggeri. Senere generationer ser efter postmodernismen mere nuanceret på L.s arbejder, som man ikke kan frakende en professionalisme, som hans bygherrer og brugere har nydt godt af. Bedst kendt er hotel Kystens Perle, som i ren Hollywood-stil var til stor glæde for hotellets gæster, og restaurant Syv små hjem, som skildrede 7 forskellige stilepoker, der stod til gæsternes disposition. Hans eget hus i Rågeleje og hans typehuse var enklere og mere rationelle. Han hentede inspiration fra Sydeuropa og USA og udmøntede den i projekter til feriebyer og højhuse, som dog ikke blev bygget. Efter at have slået sig ned på Tenerife, arbejdede han der til sin død som arkitekt og maler.

Author: Finn Monies (F.M.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.