Lars Lynge

Biography

Lars Lynges første billeder blev til under indtryk af farvestærke og surrealistisk prægede danske kunstnere som Poul Janus Ipsen og Arne Haugen Sørensen, men også f.eks. Henrik Haves opløste billedunivers har været til inspiration for L. Senere påvirkedes han af det heftige person- og begivenhedsskildrende tyske maleri fra 1980erne samt af mytiske fortællinger og figurrigdommen i den egyptiske oldtids billedverden. Der er flere lag i L.s billeder både indholdsmæssigt og formelt. Præcist skildrede figurer, ofte dyr, blander sig med mere spontant malede skikkelser, af og til omkranset af en heftigt malet "guirlande", mens andre dele af billedet består af store flader i stærke farver, der til tider har fået lov til at løbe ned gennem motivet. L. har selv karakteriseret sine billeder som en blanding af erindringer og sindets fikserbilleder, der bliver fremkaldt i lyset af nutiden.

Author: Vigand Rasmussen (V.R.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.