Ejnar Nielsen

Weilbach information

Genealogy

Nielsen, Einar (Ejnar) August, 1872-1956, maler. *9.7.1872 i Kbh., ?21.7.1956 i Hell., urne i Kbh. (Bispebjerg). Forældre: Skomagersv., senere kgl. hofskomager Frederik N. og Eva Amalie Jespersen. ~1° 1901 med Marie Cathrine Thaarup, *25.7.1873 i Kbh., ?3.2.1960 i Gent., datter af skomagerm. Niels Gjersing T. og Thomine Mathilde Jensen. Ægteskabet opl. ~2° 29.1.1908 i Rom med Elin Esther Marcus, *23.4.1868 i Sth., ?24.2.1941 i Hell., datter af bogtrykker Isaac M. og Emilie Benecke.

Biography

Ejnar Nielsens møde med den midtjyske by Gjern i 1894 fik afgørende betydning for hans kunst. De skæbnetunge og gudfrygtige eksistenser, han mødte her, hvis tilværelse ofte var præget af ulykke, sygdom og død, gjorde et uudsletteligt indtryk på den idealistiske unge københavner. Under gentagne ophold i byen indtil 1900 gjorde N. Gjern-boernes liv til den motivkreds, der blev indbegrebet af hans kunst. I overensstemmelse med tidens symbolistiske tanker skildrede N. her livets drama i scener som Den syge pige (1896), Og i hans øjne så jeg døden (1897), Den blinde pige (1896-98) og Døden og krøblingen (1898), der alle hører til de mest indtrængende menneskefremstillinger i dansk kunst. Udtrykket er monumentalt og kraftfuldt. Stilen er med sine enkle former, rytmiske linieforløb, nedtonede farveholdning og dekorative virkninger karakteristisk for symbolismen. Landskabet, der ofte er baggrund i skildringerne, får tillige en åndelig og symbolsk betydning, specielt i Den blinde pige, hvor den gyldne å slynger sig gennem den grønne blomstereng som en fryd for det seende øje. Der kan såvel i udtrykkets intensitet som rent tematisk drages paralleller til den unge Edvard Munchs værker. Det var oprindelig naturen og landskabet omkring Gjern, der tiltrak N. Hans landskabsmalerier gengiver egnens forunderligt bakkede terræn, og de senere, lysende gengivelser af bølgende kornmarker står som indbegrebet af det danske landskab. Under et ophold i Paris (1900-01) var N. optaget af den franske symbolistiske maler Puvis de Chavannes værker. Her malede han det særprægede Portrætgruppe med det tavse, unge par på balkonen med udsigt over Paris' tage. Billedet tilhører en anden markant kategori i N.s produktion, der først og fremmest omfatter store monumentale kvindeskikkelser. Det gælder kunstnerens første hustru, Marie Thaarup, kvinderne i Stenegelunden i Volterra og det næsten sakrale Portræt af Ellen Key (1907). Flere af disse kvindeportrætter med en enkel, arkitektonisk baggrund, er blevet til under opholdene i Italien i begyndelsen af århundredet og under indtryk af især Andrea del Castagnos monumentale figurstil. Her forsvinder den melankolske undertone i hans billeder og erstattes af et nærmest religiøst og forklaret udtryk i en lysere kolorit. Med til disse skildringer hørte også et portræt af kunstnerens anden hustru, svenskfødte Elin Marcus, i en skitse fremstillet som madonna. N. destruerede senere portrættet, en skæbne der overgik flere af den selvkritiske kunstners billeder, bl.a. en fremstilling af Ijob (1914), et sindbillede på menneskets og specielt kunstnerens lidelser og et aktuelt tema i samtidens kunst. Til gruppen af monumentalskildringer hører endvidere den imposante Min moder (1911-13), der viser et slægtskab med James MacNeill Whistlers kunst. Også den kuldslåede fremstilling af Mand og kvinde (1917-18), en moderne syndefaldsversion, hører med til de monumentale værker. Den udendørs mosaikudsmykning i hvælvet under Den ny Scene, "Stærekassen", ved Det kgl. Teater (1932-38) kan ses som en videreførelse af de monumentale figurkompositioner og kulminationen på flere forsøg med ikke-realiserede udsmykningsforslag. Motiverne er berømte danske mænd og folk, der arbejder, mens de lytter til radioen (bygningen husede oprindelig Statsradiofonien). Mosaikkerne forårsagede efter indvielsen en heftig polemik i pressen. Senere ændrede N.s stil sig til det mere naturalistiske med kraftigere penselstrøg og en stærkere kolorit. Med alderen trak N. sig tilbage og helligede sig fortrinsvis landskaber og blomsterbilleder i mindre format.

Education

Malersv. 1892; Tekn. Sk. (H. Grønvold); Kunstakad. Kbh. (Adolph Kittendorff, Fr. Vermehren) 1889-93; Zahrtmanns Sk. 1895- 96.

Travels

Sverige 1893; Paris 1900-01; Italien (Milano, Verona, Venezia, Pisa, Firenze) 1902; Rom, Paris 1905-11 med oph. i Bretagne 1908, Lapland 1909; herefter gentagne oph. i Firenze og Rom, samt besøg i Paris; Spanien 1915-16; Grækenland 1931; Grækenland, Istanbul 1933; herefter jævnlige oph. i Italien og kortere besøg i Paris.

Occupations

Medl. af Akad.rådet 1914-20, 1936-39; prof. ved Kunstakad. Kbh. 1920-30; medl. af Gal.kom. 1923-29; af best. for Hirschsprung 1925-31; af best. for Frans Schwartz' Legat.

Scholarships

Akad. 1899, 1903, 1908-09; bronzemed., verdensudst., Paris 1900; Raben-Levetzau 1901; Bielke 1902; Hielmstierne-Rosencrone 1902; Eckersberg Med. 1908; Thorvaldsens Med. 1913; Eibeschütz Pr. 1914; Ancker 1916; Alfred Benzon 1930; Frans Schwartz 1930-38.

Exhibitions

Charl. Forår 1893-1904, 1908, 1912-15, 1919, 1921, 1925-26, 1930-31, 1936-37, 1943; Den frie Udst. 1899, 1944, 1952, 1957; verdensudst., Paris 1900; Internat. Kunstausst., Glaspalast, München 1909; Dä. Ausst., Kgl. Kunstgewerbemus., Berlin 1910; Espo. Internaz. Rom 1911; KE 1911, 1914-15, 1941; Contemp. Scand. Art., N.Y. 1912; Works by Modern Da. Artists, Brighton 1912; Den baltiske udst., Malmö 1914; Nyere da. kunst, Liljevalchs, Sth. 1919; Da. Nat. Exhib., Brooklyn Mus. 1927; Da. Målarkonst, Helsingfors Konsthall 1928; L'art danois, Jeu de Paume, Paris 1928; Det da. Kunststævne, Forum, Kbh. 1929; Charl.borg. 1930-31, 1936-37; Skand. Grafik, Helsingfors 1931; Oslo 1931; Amsterdam 1934; Warszawa og Riga 1936; Den da. Kunstudst., Oslo 1946; Da. akvareller, Kunstforen., Kbh. 1946; Da. grafik, Fyns Kunstmus. 1952; Ny Carlsbergfondets Jub.udst., Charl.borg 1952; Charl.borg gennem 100 år, smst. 1957; Da. illustratorer 1910-1960, Fr.berg Rådhus, 1960; 500 års da. portrætter, Charl.borg 1961; Den fries Mindeudst., Kunstforen., Kbh. 1966; Da. kunst 1885-1915, Kunstforen., Kbh. 1976; Kunstnerportrætter, Charl.borg 1977; Danmarksbilleder, Sophienholm 1978; Da. Portrætkunst, Hørsholm Kunstforen. 1981; Da. landskaber, Nordjyll. Kunstmus. 1981; Northern Light, Brooklyn Mus. m.fl. 1983; Børn og unge i da. kunst, Hjørring Kunstmus. m.fl. 1985; Erik Raadal og 30'rnes da. landskabsmaleri, Vejle Kunstmus. 1985; Nord. stemninger, Nasjonalgal., Oslo m.fl. 1987; Kunst på muren, Nikolaj, Kbh. 1989; Det kultiverede landskab, Gl. Holtegaard 1988. Separatudstillinger: Kleis' Kunsthdl., Kbh. 1901 (s.m. Aage Bertelsen, Svend Hammershøi, Johannes Ottesen og Gunnar Sadolin); Winkel & Magnussen, Kbh. 1909, 1916-19; Kunstforen., Kbh. 1927, 1952, 1984; bien., Venezia 1932; Århus Kunstbygn. 1937 (s.m. Niels Larsen Stevns); Fischer og Krarup, Kbh. 1940, 1944; Vejen Kunstmus. 1986.

Artworks

Ved solnedgang i april (1893, Vejen Kunstmus.); Portræt af kunstnerens søster (1894); Åsen i bakkerne (1894, Sønderjyll. Kunstmus.); Den syge pige (1896, Stat. Mus. for Kunst); Landskab fra Gjern (1896-97, Vejen Kunstmus.); Den blinde. Gjern (1896-98, Hirschsprung); Og i hans øjne så jeg døden (1897, Stat. Mus. for Kunst); Studiehoved af en død ung mand (1898, Thielska Gal., Sth.); Døden og krøblingen (1898-99, smst.); Portræt af enkefru F., Alderdommen (1898, Ateneum, Helsingfors); Mennesker lytter til klokkerne, som ringer dagen ned (1899-1900, Vejen Kunstmus.); En kone. Gjern (1899-1900, Hirschsprung); Portræt af Georg Jensen (1900, Kunstindustrimus.); Portrætgruppe (1900-01, Nat.mus., Sth.); Dameportræt (1902, Vejen Kunstmus.); Den svangre (1902-03, Göteborgs Konstmus., Akad. årsmed. 1903); Et barnehoved (1905, Louisiana); En læsende blind pige (1905, Stat. Mus. for Kunst, Eckersberg Med.); Stenegelunden i Volterra (1906-07, smst.); Portræt af forfatterinden Ellen Key (1907, Nat.mus., Sth.); Kystlandskab, Bretagne (1908); En gammel lapkvinde (1909); Helvede (1910, Stat. Mus. for Kunst); Svampebillede. Rom (1911, Sønderjyll. Kunstmus.); Portræt af Sophie Kloss (1911, Storstrøms Kunstmus.); Villa Falconieri (1911); Min fader (1911); Min moder (1911-13, Göteborgs Konstmus.); Engblommer (1912, smst.); Landskab med nedbrændt gård (studie til Ijob, 1913-14); Ijob (1914, Eibeschütz Pr., senere delvis destrueret af kunstneren); Gamle mænd fra Gjern (1914, højre fløj af Ijob); Høstlandskab. Gjern (1914); Gjern Bakker med Troldhøjen (1914); Blomsterbillede (1916, Vejen Kunstmus.); Lille Gitana. Granada (1916, Fyns Kunstmus.); Katedralen i Sevilla (1916); Gammel spanier (1916, Vejen Kunstmus.); Portræt af en kone fra Gjern (1917, Trapholt); En skrædder (1917, Nordjyll. Kunstmus.); Mand og kvinde, Adam og Eva (1917-19, Stat. Mus. for Kunst); Kone med sorte briller (1918, Randers Kunstmus.); Blomsterbillede (1918, Vejen Kunstmus.); Kvindeportræt (1918, Aabenraa Mus.); Sovende barn (1923, Aarhus Kunstmus.); Kampanilen og domkirken i Pisa (1923); Selvportræt (1924, Charl.borg); Tempel i Girgenti (1925); Fra Grønnestrand (1931, Storstrøms Kunstmus.); Solnedgang Bulbjerg (1935); Blomster i en vase (1935); Svinkløv bakker (1937); Landskab fra Mors (1938); Rødegaard, Dragsholm (1940, Aarhus Kunstmus.); Solsikker (1940); Landskab fra Fårevejle (1944); En servante (1946, Stat. Mus. for Kunst); Interiør, Fårevejle (1946, Sønderjyll. Kunstmus.); Svinöja, Lofoten (1947, Fyns Kunstmus.); Landskab fra Lofoten (1952); Landskab med rugmark fra Gjern (Randers Kunstmus.); Gule blomster i en krukke (Vejen Kunstmus.); grafik, tegn., og skitsebøger i Kobberstiksaml.; Vejen Mus.; Det kgl. Bibl. Udsmykninger: Mosaik til portalrummet under Det kgl. Teaters Ny Scene (Stærekassen) (1936-39, s.m. bl.a. Elof Risebye, udk. i Arkiv för Dek. Konst, Lund); Blomstermotiver (oliemal., 1943, til bryllupssalen, Lyngby Rådhus). Projekter: Skitser til loftsmaleri i Videnskabernes Selsk. (1925, tilh. samme); Svøbelsesbarn, Smilende kvindehoved, En ung mand bærer liget af en ung pige frem til de sørgende pårørende (udk. til glasmosaik i festsalen, Kbh. Rådhus, 1927-30, s.m. Ivar Bentsen, Alfred Benzons Pr., Storstrøms Kunstmus.); udk. til udsmykn. (Loven) i Østre Landsret (1930-31, s.m. Ivar Bentsen). Bogillustrationer: Karl Larsen: Den gamle Mands Barn, Juleroser, 1900 (tuschtegn., Vejen Kunstmus.); Johannes V. Jensen: Kirstens sidste rejse, Julealbum, 1901 (tuschtegn.); Louis Levy (red.): Ungdom, 1901 (omslag); samme: Menneskene og Julen, 1903 (omslag); Johannes fra Saaz: Plovmanden og Døden, 1923 (træsnit); Frants Buhl (udg.): Ijobs Bog, 1927 (orig.træsnit). Dekorative arbejder: Tegn. til sølvbroche (1900); bæltespænde (1900-01); Moderhjerte (olielampe, udf. af ciselør Andreas Hansen for A. Dragsted, 1916); udkast til vævet tæppe med blomstermotiv (udf. af Elin Nielsen, udst. Charl.borg 1930); plakater og broderitegn. i Kunstindustrimus.; endv. tegn. til møblementet i egen villa i Hell..

Literature

Berl. Tid. 22.10.1918; Kunstmus. Aarsskr., 1919, 137; Axel Schmidt i: Skønvirke, 1921, 42f; Carl V. Petersen: Samtida konst i Danm., 1929; V. Jastrau: E.N., 1930; Egon Mathiesen i: Nyt tidsskr. for Kunstindustri 1934, 53; Johan Rohde i: Den frie Udst. gennem 50 Aar, 1942; Elof Risebye: E.N.s Mosaiker, 1942; samme i: Den frie Udst., kat. 1944; Nat.tid. 10.10.1944; 9.7.1947 (J. Zibrandtsen); Olivia Holm-Møller i: Kunst, 6, 1953-54, 123; Aksel Jørgensen i: Den frie Udst., kat. 1956; S. Joensen-Mikines i: Vindrosen, 1956, 474-85; J. Zibrandtsen i: Gutenberghus Årsskr. 1957, 7f; Leo Estvad i: Da. illustratorer 1910-60, 1960; Francis Bull: Nord. Kunstnerliv i Rom, 1960, 245; Poul Vad: Billedet, væggen og rummet, 1968; Jan Garff i: Grafik, 3, 1973, 4f; Hans Helge Madsen: E.N. eller Eventyret om Gjern, 1974; Per Kirkeby i: Hus, billede, dekoration, 1978; samme: Bravura 1981; Emma Salling m.fl.: Rytterstatuen Amalienborg Plads, 1982; Annette Stabell (red.): E.N., 1984; H. Honnens de Lichtenberg: Zahrtmanns Skole (u.å).; Stig Miss og Niels Ohrt: Erik Raadal og 30'rnes da. landskabsmaleri, 1985; Hanne Westergaard og Knut Berg i: Nord. stemninger, 1987; Leila Krogh: Løvens breve, 1987; Dorte Falcon Møller: Erik Raadal. Maleren fra Gjern, 1987; E. Mortensen: Kunstkritikkens og kunstopfattelsens hist. i Danm., 1990; Bente Scavenius: Den frie Udst. i 100 år, 1991; Henrik Wivel: Symbolisme og impressionisme. Ny da. kunsthist., bd. 5, 1994. Breve (privateje, Hirschsprung, Det kgl. Bibl.).

Author: Annette Stabell (A.St.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.