Ferdinand Meldahl

Weilbach information

Genealogy

Meldahl, Ferdinand, 1827-1908, arkitekt. *16.3.1827 på Fr.berg, ?3.2.1908 i Kbh., begr. i Lyngby. Forældre: Bygm., tegner, jernstøber Heinrich Joachim M. og Benedicte Louise Hansen. ~9.6.1860 i Kbh. med Caroline Amalie Ræder, *8.11.1838 smst., ?6.8.1906 i Torre Pellice, Piemonte, datter af stabskaptajn, senere oberst Jacob Thode R. og Caroline Amalie Bauer.

Biography

Ferdinand Meldahls 4 studierejser i Europa, Egypten og den nære Orient kom til at spille en afgørende rolle for hans virke som arkitekt. Som docent ved Landbohøjskolen skrev M. landøkonomiske rapporter, og Valbygaard Mejeri med moderne kølesystemer betød en reform af dansk mejeridrift. M. blev ikke alene historicismens førende arkitekt, der frit benyttede stiltræk fra middelalder, gotik, renæssance og barok, men også en af sin samtids mest indflydelsesrige personligheder. Han var internationalt orienteret med politisk tæft og magt, som han forstod at bruge på Kunstakademiet og i andre sammenhænge med et engagement, der afspejlede hans spændvidde og arbejdsevne. M. fornyede herregårdsbyggeriet i fri historicisme, der i Skåne fik markant indflydelse på landsdelens arkitektur. Med sin romantiske herregårdsstil, inspireret af historiske anlæg i Europa, søgte M. at opnå stemningen af herreborg forenet med tidens tekniske og praktiske krav, som Trolleholm med runde hjørnetårne og kegleformede spir. Et karakteristisk træk er store franske tagformer som modvægt til enkle facader. Omkring 1860 anvendte M. nederlandsk renæssance med svungne eller kamtakkede gavle, Snertingegård og Skovsgård. Borlunda Kirke i gule mursten med rød afstribning er inspireret af S. Fermo i Verona og M.s eneste kirke ud over Marmorkirken. De skånske stråtækte landsteder, Hamilton House og Sextorp, betegnede, ligesom senere villaer i Rosenvænget, landsteder langs Øresundskysten, ved Dyrehaven og M.s landsted, en international, romantisk stil med bindingsværk, udskårne trædetaljer osv. og praktisk indretning. Forstvæsenets huse i Klampenborg var i pyntelig nordisk-schweizisk stil. M.s første offentlige opgaver var institutioner for samfundets svage. Ved udvidelsen af Sindssygeanstalten i Århus tog M. hensyn til G. Bindesbølls byggeri fra 1850erne, mens det moderne indrettede Blindeinstitut og Gl. Bakkehave for evnesvage havde både gymastiksale og legestuer, i det ydre italiensk inspirerede renæssancepaladser. Takket være kontakten til C.N. David i fængselsvæsenet udførte M. opgaver i provinsen, hvor Ting- og Arresthuse opførtes i røde mursten med gotiske kamtakgavle, mens Altinget i Reykjavík, inspireret af Palazzo Pitti i Firenze, opførtes i lokale basaltkvadre. M.s genopbygning af Frederiksborg Slot efter branden 1859 var en pionerindstats, kritisk diskuteret i sam- og eftertiden, og opgaven medførte, at M. fik et nært forhold til brygger J.C. Jacobsen, mens forholdet til museumsdirektør J.J.A. Worsaae blev problematisk, da denne tog afstand fra M.s indretning i fri renæssance og barok, udført i samarbejde med Heinrich Hansen og flere andre kunstnere. Restaureringen af Kronborgs og Rosenborgs facader blev kritiseret, men M. hævdede nødvendigheden af at forny dekorationen. M. besad både praktisk og æstetisk sans som planlægger. Det kom til udtryk i Gammelholms bebyggelsesplan, hvor gaderne blev udstukket i 1860erne, og ejendomme opført i etaper, tegnet af flere arkitekter. I kvarteret tegnede M. Navigationsskolen med forbillede i det venezianske Palazzo Vendramin Calergi, Den kgl. Mønt med barokinspireret facade og Charlottenborgs Udstillingsbygning opført i røde mursten med ovenlys, indviet i april 1883. M.s mangeårige virke for Det kjøbenhavnske Byggeselskab, stiftet af C.F. Tietgen i 1872, satte præg på city. Selskabet opkøbte arealer og ejendomme ved Kgs. Nytorv, Søtorvet og Frederiksstaden, delvist nyanlagt efter M.s forslag med nybyggeri af internationalt tilsnit, tegnet af førende arkitekter. Franske tagformer og formstøbte cementdekorationer blev et meldahlsk træk i 1890ernes København med inspiration fra G.-E. Hausmanns moderne Paris. Da Tietgen i 1874 købte Marmorkirkens ruin (grundstenen lagt 1749), ønskede han at skabe en "Grundtvigsk Katedral", og M. fik ansvaret for at færdiggøre N.-H. Jardins bygning. Kirken, der blev indviet i 1894, opførtes af tegl og cement beklædt med marmor, kalk- og sandsten i fri sydeuropæisk barok. Kobberkuplen med lanterne er inspireret af Peterskirken i Rom, og giver, sammen med de omgivende herskabsejendomme, stedet storbykarakter. M. arbejdede med byfornyelse af hovedstadens kvarterer og foreslog en sløjfning af Nyboder og Kastellet, der skulle bebygges og forbindes med havnen. Helhedsplanen blev heldigvis ikke realiseret, men på Nordre Toldbod opførtes en statelig havneport og Toldbod med florentinsk facade. Da vennen, finansminister C.E. Fenger, fik gennemført loven om ophævelse af forsvarets demarkationslinie i juli 1867, fremlagde M. sit byplanmæssige hovedværk. Det sikrede, at det gamle voldterræn blev bevaret som et bredt, grønt bælte af boulevarder omkring centrum langs Nørre- og Østervold med plads til offentligt byggeri, rekreative parker og søer.

Education

Former i faderens støberi 1840; i murerlære (murerm. G.N. Sibbern) 1841, svendestk. 1844; Kunstakad. Kbh., elementarsk. 1839, bygn.sk. (G.F. Hetsch) 1842-44, lille sølvmed. 1848, st. sølvmed. 1849, lille guldmed. 1851 (landslot), st. guldmed. 1853 (kirke).

Travels

Tyskland 1847; Spanien, Frankrig, London 1850-51; Tyskland, Schweiz, Italien 1852-53; Tyskland, Italien, Egypten, Beirut, Tyrkiet, Grækenland, Frankrig 1854-56; England, Skotland 1858; senere adsk. rejser.

Occupations

Docent ved Landbohøjsk., Kbh. 1858-60; af Landhusholdn.selsk. dom.kom. 1859-60; af best. for Fr.borg Slot 1860; af Kunstflidslotteriet 1860; prof. ved Kunstakad. Kbh. 1864-1905; fmd. for sk.rådet smst., 1864-1902, 1905-08; dir. smst., 1873-90, 1899-1902; vicedir. smst. 1890-93, 1902-05; kgl. bygn.insp. 1865-1902; medl. af Kbh. Borgerrepr. 1866-92; af udv. for fæstningsterrænets bebyg.plan 1870; fmd. for Charl.borg udst.kom. 1871-87; bygn.kyndig kons., senere adm. dir. ved Det kbh. Byggeselsk. 1872-1905; medl. af best. for Thorvaldsens Mus. 1873-1908, fmd. 1893; fmd. for Det kgl. Teaters bygn.komm., 1874; medl. af komm. for Hovedbanegården 1878-84; af legatet Albertina 1879; af Kbh. Havneråd 1883-97; af bedøm.kom. i konk. om Frihavnen 1888; bygn.komm. for Chr.borg 1887-88; komm. for genopf. af samme 1903-05; kons. for opf. af Skt. Albans K., Kbh. 1884-87; af komm. for mus.byg. i Kbh. 1885-91.

Scholarships

Reiersen 1850; C.F. Hansen Med. 1850; Det kgl. Landhusholdn.selsk. 1851; Classenske Fideikommis 1852, 1854, 1857; medl. af Akad. i Sth. 1874; Firenze 1874; Berlin 1896; Royal Inst. of British Arch. 1876.

Exhibitions

Charl. Forår 1848-54; Charl. Eft. 1952 (mindeophængn.); Visioner og virkelighed, Marmork. 1994.

Artworks

I Skåne: Herregrd. Öja (1848-49); Bjärsjöholm (1849-50); Hamilton House (o. 1850, nedr.); Stubbarp Slott (1851-52); Sextorp ved Ringsjön (1857-59, ombyg. 1915); Alnarp Lantbrukssk. ved Malmö (1858-61); Gåsebäcks Slott (1859, nedr.); mejeri, Börringe Kloster (o. 1860); Borlunda K. (1866-68). I Danmark: Portal, ringmur, Gråbrødre Kgrd., Roskilde (1852-53, s.m. Henning Wolff); Snertingegrd. ved Vordingborg (1857-58); Blindeinst., Kastelsv., Kbh. (1857-58, tilbygn. 1879-80 s.m. Alb. Jensen, fraflyt. 1968); Stiftsbibl., Domk.str. 10, Roskilde (1857-59, nu Domk.kontor); Ting- og Arresthus, Gabelsg., Ålborg (1857-61, nedr. 1970); Christinelund, Nysø (1858-59, ombyg. 1868-69); Kbh. Søbefæstning (1857-64); Rosenvængets Hovedv. 21A, Kbh. (1858-59, sen. tilbygn.); smst. 23 (1859-60, stærkt ombyg.); Ting- og Arresthus, Randers (1859-62); Åndsvageanst., Gl. Bakkehus, Rahbeks Allé 21, Kbh. (1859-60, fra 1970 del af Carlsberg); Skovsgrd. ved Viborg (1859-60, brændt 1909, genopf.); Navigationssk. og Livrenteanstalt, Havneg. 23, Kbh. (1863-65, nu Vejdir.); Råd-, Ting- og Arresthus, Vendersg., Fr.cia (1859-60, rådhus fraflyt. 1964); bebyg.plan for Gammelholm, Kbh. (1859, udf. 1860-77); Skodsb. Strandv. 253 (1860); Maglegaard, Strandv. 221 (1860, nedr.); Ankersmedien, Holmen, Kbh. (1860-62, fra 1995 Ark.sk.); mejeri, Valbygaard (1860, nedr.); Møgelkjær ved Horsens (1861-62, ombyg. fængsel, delv. nedr.); Klampehus, Strandv. 503, Klampenborg (1863); spiritus frilager, Ny Toldbodg., Kbh. (1863-64, nedr.); Nordre Toldbod, Kbh. (1863-68, s.m. V. Dahlerup og F. Bøttger, forhøjet 1938-39, E. Madvig); Kbh. fæstningsterræn (1865-96); eget landsted, Dyrehavegårdsv. 8 (1867-68, tilbygn. 1889); Den kgl. Mønt, Holbergsg., Kbh. (1872-73, s.m. L. Fenger, forhøjet 1923, Th. Jørgensen, nu Sundhedsmin.); bebyg.plan for Ny Østerg./Hovedvagtsg./ Kgs. Nytorv, Kbh. (1873); Hotel d'Angleterre, smst. (1873-75, s.m. V. Dahlerup og Georg E.W. Møller); St. Nord. Telegrafselsk., smst. (1873-76, s.m. L. Fenger, Ove Petersen og V. Dahlerup); Guldkafeen, smst. (1892, s.m. Alb. Jensen); Søtorvet, Kbh. (1873-76, s.m. Ferd. Jensen og Vilh. Petersen); fuldf. af Marmork. eller Frederiksk., Kbh. (1876- 94); bebyg. smst., Frederiksg. (1876-94, s.m. E. Blichfeldt og Alb. Jensen); Charl.borg udst.bygn., Kbh. (1876-83, s.m. Alb. Jensen); indretn. af Fr.borgmus. (1878-94); Altinget, Reykjavík (1879-81, tilbygn., Kringlan af W. Kiörboe 1908); vildtfodringshus ved Eremitagen (1889-90, nedbr., nyopf. 1896); o. 20 skovfogedhuse i Nordsjæll. (1890-1900); skovridergrd., Landlyst (1892); Bøgelund (1895-96, ombyg. 1915); Mårum (1898, ombyg.); Porthuse ved Kystbanen; Posthus, Peter Liepsv., Klampenborg (1895- 96, restaur.). Restaureringer: Fr.borg Slot (1860-84); Fredensborg (1865); Kronborg (1866-1900); Rosenborg (1867-70, 1884-90); Børsen (1878-83, kons. for L. Fenger ved indretn. 1884-85); Esrum Kloster (1881-82); Eremitagen (1884-92); Sorgenfri Slot (1898); Løvenholm (1901-02). Om- og tilbygninger: Adsk. om- og tilbygn., bl.a.: Frijsenborg (1857-67); Pederstrup (1858-61, nedr. 1938, C.F. Hansens bygn. genskabt); Örtofta ved Lund (1857-61); Sindssygeanst., Riisskov (udv. 1858-61, nu Statshosp., sen. udv.); Amalie Ræders landsted, Dyrehavegårdsv. 18, Kgs. Lyngby (1867, 1872, udv. 1941); Gärnäs hovedbygn., Skåne (1873); Schloss Philipsruhe, Tyskl. (1875-80, udv., nu Hist. Mus., Hanau); Trolleholm, Skåne (1886-89, s.m. Alb. Jensen); Trollenäs, smst. (1891-93). Projekter: Adsk. proj., bl.a.: Næsgaard Mejeri (1854); Hovedbanegård, Kbh. (1862, ombygn. af Prinsens Palæ); udparcellering af Nyboder, Kbh. (1863-64); Chr.borg Slots omgivelser (1871); bebyg.plan for Kastellet (1886); Chr.borg Slot (1887- 88, s.m. Alb. Jensen, konk.). Endvidere: Interiører; obelisk, Skamlingsbanken (1863, sprængt 1864, genrejst 1866). Skriftlige arbejder: Talrige skrifter, bl.a. s.m. Fr.S. Neckelmann: Denkmäler der Renaissance in Daenemark (1888); Frederiksk. i Kjbh., 1896 (tysk udg. s.å.); Venedig, dets Hist. og Mindesmærker, 1903; s.m. P. Johansen: Det kgl. Akad. for de skjønne Kunster, 1904; F.M. bibl. i: Hans Helge Madsen: M.s rædselsprogram, 1983, 293-95.

Literature

Ark. 1897-98, 192-94 (70 år); Arch. 1899 (C. Leuning Borch); 1901-02, 85-87, 108 (Alb.Chr. Jensen); 1907-08, 233-43 (V.J. Mørk-Hansen); Carl Brummer i: Gads da. Magasin 1907-08, 429-35 (nekr.); Francis Beckett: Kbh. Raadhus, 1908, 40-47; K. Varming og Vilh. Lorenzen: Da. Ark. gennem 20 Aar, 1912; Helga Stemann: F. M. og hans Venner, I-VI, 1926-32; Hans Dragehjelm i: Hist. Medd. om Kbh., 1931-33, 420-27; Chr. Elling og Viggo Sten Møller: Holmens Bygn.hist., 1932; H.H. von Schwerin: Skånska herrgårdar under svensk tid, 1934; Fr. Weilbach i: Fr.borg Amts hist. Samf. Årbog, 1934; Ejler Nystrøm: Fra Nordsjæll. Øresundskyst, 1937; Victor Hermansen i: Smaastud. tilegnede Chr. Axel Jensen, 1943, 98-103; Arthur G. Hassø: Kbh. Frihavn, 1946; Gregor Paulsson, red.: Svensk Stad, 2, 1950, 342f; Knud Millech i: Arch. U. 1952; samme i: Charl. Eft. 1952; Jan Steenberg i: Fra Fr.borg Amt, 1960; H.D. Schepelern og Poul Eller: O. Fr.borgs Slots Brand, 1964; Sven T. Kjellberg (red.): Slott och herresäten i Sverige, Skåne, Malmö 1966; Sigurd Jensen i: Hist. Medd. om Kbh., 1967, 110, 113, 123-39; Jens Vibæk i: Samme, 1971, 69-72; V. Thorlacius-Ussing: Reventlow-Mus., 1971; Knud Voss i: Fr.borg gennem Tiderne, XIV, 1974; Da. funktionalisme i 100 år, DAL, udst. 1979; Egil Skall i: Hist. Medd. om Kbh., 1980, 29-51; Henrik Græbe i: Architectura, 3, 1981, 61-91; Lilian Vestergaard i: Samme, 97f; Klaus Pedersen i: Samme, 1982, 67-135; Vibeke Petersen og Inga Christensen i: Samme, 1982, 143-69; Mirjam Gelfer Jørgensen: Da. kunsthåndv., 1982; Michael Ottosen i: Ark., 1982, 175; Hans Helge Madsen: M.s rædselsprogram, 1983; Kristian Hvidt: Pynt på gesimsen, 1982; Vesterbro, en forstadsbebyg. i Kbh., 1986; Nina Damsgaard: Orla Lehmann og den nat. kunst, Vejle Kunstmus. 1986, 81, 89f; Claus M. Smidt i: Architectura, 8, 1986, 14-16, 42-48; Hjörleifur Stefánson (red.): Kvosin, byggingarsaga, Reykjavík 1987; Danm. K., Kbh., 5, 1987; Mette Bligaard: Fr.borg Slot, 1987; Bo Bramsen (red.): København før og nu, og aldrig, 1-11, 1987-91; Mirjam Gelfer Jørgensen (red.): Herculanum på Sjæll., 1988; Erik Mortensen: Kunstkritikken i Danm., I-II, 1990; Kristof Glamann: Bryggeren, J.C. Jacobsen på Carlsberg, 1990; Margit Mogensen: Eventyrets tid, 1993; Marmorkirken, visioner og virkelighed, 1994, 16f, 68f, 76-84; Povl Abrahamsen: Den da. enkelhed, 1994; Bo Bramsen (red.): Strandvejen før og nu, I-II, 1995. Tegn., papirer (Saml. af Ark.tegn, Kunstakad. Bibl.; Rigsarkivet; Landsarkiv.; Nat.mus, Kbh.; Kbh. Komm. m.m.); breve (Det kgl. Bibl., Hirsprungske Saml.).

Author: Ida Haugsted (I.H.) Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.