Genealogy
Miller, Ingrid Gerda, *1940, grafiker og maler. *12.1.1940 på Fr.berg. Forældre: Bankass., senere bankfuldmægtig Hans Alfred William Tougaard og maleren Gerda Teresia Magnusson. ~6.5.1963 i London med grafikeren, maleren Ronald George Miller, *4.1.1938 smst., søn af maleren, dekoratør George Frederick M. og Ellen Megan.
Biography
Ingrid Miller arbejder hovedsagelig i Sverige, men udstiller også i Danmark. Naturen er inspirationskilden, og i grafiske værker fra begyndelsen af 1980erne gengives landskaber, træer og de nære ting i hverdagen i en analyserende form med betoning på kontrasten mellem sort/hvidt, f.eks. i Vinduet, 1984. M.s serielle produktion indledtes allerede i 1981 med variationer over bestemte motiver, f.eks. Strandfund, hvor der i opstillinger omhyggeligt gøres rede for muslingeskaller, rebstumper m.v. I Bjergmassiv-seriens krydsskraverede, dybsorte skildringer, er bjergene dramatisk trukket helt frem mod betragteren, og udtrykket er gennem ensartetheden i den tekniske forarbejdning på grænsen mellem abstrakt mønster og landskabsudsigt. I arbejder fra begyndelsen af 1990erne udfyldes billedfladen af et mylder af små former, sten, grene eller andre objekter, indført i motivet ved hjælp af en gitteragtig struktur, der får billedet til at nærme sig abstraktion. Omkring 1990 søgte M. nye veje og maler nu nonfigurative billeder i olie og akryl med geometrisk orienterede motiver i klare, gule, grønne, sorte, blå og rustrøde farver.
Education
Skånska Målarsk., Malmö (Bengt Hansson) 1979-80; Grafiksk. Forum, smst. (Jan Dahlgren) 1980-83.
Travels
Mange rejser til og langvarige oph. i Skotland 1965-84; bosat i Sverige siden 1976.
Occupations
Scholarships
Fredrika Bremerförb., Malmö 1981; Fonden för da.-svensk sammarb. 1981-82; Hon. Prizewinner, Maritim grafikbien., Gdaþsk, 1983; Ljungby Komm. kulturpris 1985; Kronobergs Läns landstings kulturstip. samt Länsförsäkringar 1986; Bildkonstnärsfonden, 1986-89, 1994.
Exhibitions
Charl. Forår 1982, 1985; Höstsalongen, Malmö Konsthall 1981, 1983, 1985-88, 1990-91; Sydosten Kalmar Konstmus. 1981, 1983, 1985, 1987, 1989, 1991; KE 1982; KP 1982; Vårsalongen, Kristianstads Läns Mus. 1982, 1986, 1988; Liljevalchs, Sth. 1983, 1986-91; Maritim Grafikbien., Gdaþsk 1983, 1985; Royal Acad., London 1983-86, 1988; Royal Scottish Acad., Edinburgh 1983-84, 1986, 1988; Grafiktrien., Malmö Konsthall 1983; Charl. Eft. 1985; Kvindel. Kunstneres Samf., Kbh. 1986, 1991, 1995; Da. grafikere, Nikolaj K., Kbh. 1989; endv. udst. i USA og Sydamerika samt flere europæiske lande. Separatudstillinger: Ljungby Konstfören. 1983, 1985, 1987, 1992; Vetlanda Mus., 1989; Kulturhuset Västervik 1990; Smålands Mus., Växjö 1991; Teatergal. Kalmar 1994; endv. sep.udst. i adsk. svenske kunstforen. og gal.
Artworks
Grafik: Strandfund XXIII (32 billeder, 1983); Vinduet (1984); Bjerge l-4 og 6-13 (udst. 1985); Bjergmassiv I (18 billeder, 1987, Kalmar Konstmus.); Bjergmassiv (1989, Vetlanda Mus.); Ringen (1994); Småsten (1994); Perlekæden (1994). Oliemalerier: Komposition nr. 20 (1990); Hjulet (1994); har i Sverige solgt værker til bl.a. Stat. Konstråd, Landsting og kommuner.
Literature
Smålänningen 7.7.1978; 3.7.1985; 4.9.1985; 28.1.1991; Helsingør Dagbl. 28.3.1982; Landstingsbl. Kronoberg 9.12.1986; Helsingborg Dagbl. 16.1.1988; Vestervikstidn. 12.3.1990; Barometern 25.4.1994; Østran 25.4.1994.
|