|
Albert Küchler hentede i sine tidligste kompositioner inspiration i den romantiske litteratur, f.eks. hos Ossian, Oehlenschläger og Gessner. Hans københavnske genrebilleder fra slutningen af 1820rne er på linie med dem, der blev malet af de jævnaldrende malerkammerater Wilh. Bendz og Ditlev Blunck. Mere bemærkelsesværdige fra et malerisk synspunkt er en række landskabsstudier fra ungdomsårene. Til kongens sovegemak på C.F. Hansens Christiansborg udførte han 5 dørstykker i grisaille med emblemer på kunster og videnskaber, håndværk, handel, skibsfart og agerdyrkning. Det var imidlertid genremaleriet, der skulle blive hans egentlige fag efter bosættelsen i Rom i 1830. I disse billeder, der anslår en på en gang sentimental og skælmsk religiøsitet, spores en vis indflydelse fra den romerske genremaler Bartolomeo Pinelli. Ind imellem malede K. nogle fint karakteriserende portrætter, ofte af tilrejsende landsmænd som f.eks. H.C. Andersen, Fritz Petzholdt og H.W. Bissen. K. var i 1830rne varmt engageret i det kunstneriske og sociale fællesskab i den danske og skandinaviske kunstnerkoloni. Således var han en tid bibliotekar ved De danskes Bogsamling i Rom, ligesom han var en af initiativtagerne til oprettelsen af De nordiske Kunstneres Hjælpekasse i Rom 1843. Han blev i sit maleriske udtryk påvirket af de tyske nazarenere, bl.a. Friedrich Overbech, hvem han, på opfordring af sin gamle lærer J.L. Lund, opsøgte i hans romerske atelier. K. omgikkedes også en del med en af Overbechs elever, den tyske kunstner Franz von Rohden, der boede i Rom. Fællesskabet med de tyske malere kom til at præge ham også i religiøs henseende, således at han i 1844 konverterede til katolicismen og i 1851 under navnet Fra Pietro indtrådte i franciskanerordenen. Herefter boede han som munk i klostret San Bonaventura på Palatinerhøjen, kun afbrudt af et ophold i et schlesisk kloster 1852-55. Han bibeholdt dog kontakten med den danske kunstnerkoloni i Rom, hvor han værdsattes for sit muntre og elskværdige væsen. I sin klostertilværelse malede K. naturligt nok kun billeder med religiøse motiver. f.eks. en række alterbilleder til danske, tyske og romerske kirker. Efter traditionen blev nogle endog sendt til nyoprettede missioner i Sydamerika. Desuden udførte han kopier efter værker af Rafael og Perugino på bestilling af privatpersoner i Danmark, bl.a. til grosserer Hans Puggaard.
|
