Fotos/film

Monument for den ukendte koncentrationslejrfanges grav, afsløret 1950

primaryImage
JDK207F212
Beskrivelse:
Digitalt fotografi. Monument for "Den ukendte koncentrationslejrfanges grav". Monumentet er placeret ved Helligaandskirken i København og er tegnet af Kåre Klint. På offerskålen øverst er indgraveret et digt af Halfdan Rasmussen: "MUSELMAND UKENDTE HJOB/ASKE I EN ASKEHOB/LEGIONERS SORG OG VÉ/SOVER I DIN ASKES SNE/MENNESKE UKENDTE VEN/GIV OS MENNESKET IGEN". På soklen lyder indskriften: "REJST OVER UKENDT KAMMERAT, DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR". Foran monumentet er der lagt en plade med monumentets titel: "Den ukendte koncentrationslejrfanges grav". Titlen er noteret på dansk, engelsk, tysk og fransk. Fotografiet er taget af museumsinspektør Bjarke Følner.

Proveniens:
Mindesmærket blev afsløret den 4. maj 1950. Forslaget blev kritiseret, da det i 1946 blev bedømt af Modstandsbevægelsens Kunstneriske Udvalg. På 8-årsdagen for våbenstilstanden i Europa, den 8. maj 1953, nedsattes en urne ved mindesmærket med aske af to koncentrationslejrfanger fra henholdsvis Neuengamme og Auschwitz.
Museum: Dansk Jødisk Museum Fotonummer: 0207F0212 Optagelsesdato: 14-04-2008
Sted: ; København (tilvirkningssted) Emne: Forfølgelse og diskrimination; Skilderier; Monumenter
Format: Ekstraordinært format Type: digitalt foto

Museumssag

Denne Foto/film hører til følgende museumssag:
I Hitlertidens skygge I