På dette store brudstykke af et tempels dekorerede granitvæg ser man guden Onuris-Shu og gudinden Mehit, der er mesterligt udhugget i sænket relief.
Onuris-Shu, til højre, er klædt i et omfangsrigt ornat: en krone med fire høje fjer, en kort paryk, et kobradiadem, et spidst gudeskæg, et fjermønstret livstykke og en kilt med bælte om livet. Om halsen har han en bred krave og en amulet, der forestiller solguden i skikkelse af en skarabæ med falkehoved. På brystet hænger et stort smykke i form af en helligdom med skrånende vægge og fladt tag. Mehit, til venstre, er afbildet som en kvinde med løvehoved. Hendes kegleformede krone af sammenbundne plantestængler er smykket med en solskive, to fjer, et par vædderhorn og to kobraslanger med solskiver på hovederne. Derudover bærer hun en lang paryk, en bred halskrave og en fjermønstret kjole, der dækker liv, hofteparti og ben, men lader overkrop og arme være nøgne.
Indskrifter identificerer gudeparret som: “(On)uris-Shu, Res søn med den høje fjerkrone, (Ho)rus med den stærke arm, herren af det sebennytiske nome” og “(Mehi)t, Res datter, herskerinden af det sebennytiske nome, Res (øje), himlens herskerinde, alle guders frue, (som giver) alt liv, al stabilitet og al herskermagt”.
Oprindelig omfattede scenen også en afbildning af Alexander IV, Alexander den Stores søn, der var Ægyptens konge 316-310 f.Kr. Han stod til højre for det bevarede billedfelt og hyldede guderne. Man ser imidlertid kun en indskrift med kongens tronnavn ved relieffets højre kant, “… de to landes herre, Hai-ib-Re setep-en-Imen …”, sammen med en kortfattet bemærkning, der forklarer, at kongen udførte en “firefoldig gudehyldest”. Til venstre for det bevarede billedfelt, bag Mehit, stod endnu en gudinde, men kun hendes scepter og lidt af en indskrift, der identifi cerer hende som Djedet, er bevaret: “Dje(de)t, R(es) datter, herskerinden af det sebennytiske nome…”.
Som helhed viste scenen således Alexander IV, der stod og hyldede Onuris-Shu, Mehit, Djedet og måske fl ere guddomme, der stod bag Djedet. Brudstykket svarer til en stor, rektangulær bygningsblok i en tempelmur. Scenens manglende dele fandtes på de tilstødende blokke, og fl ere lignende scener, hvor kongen udførte andre ritualer, prydede formentlig resten af muren.
Relieffet er købt hos en kunsthandler i Cairo i 1909 uden oplysninger om fundstedet; men værket stammer sandsynligvis fra Onuris-Shus tempel i byen Sebennytos midt i Nilens delta. Nektanebo I (380-362 f.Kr.) gjorde byen til landets hovedstad og grundlagde Onuris-Shu-templet. Dekorationen af mure, søjler og vægge fuldførtes dog først under Nektanebos efterfølgere, heriblandt Alexander IV.
Museum:
Ny Carlsberg Glyptotek
Genstandnummer: ÆIN 1061
Indkomstdato:
Datering: Ægypten, 316-310 f.Kr.
Materiale: Rød granit
Højde: 95 cm
Bredde: 130 cm
|
Museumssag
Denne genstand hører til følgende museumssag:
Relief med afbildninger af Onuris-Shu og Mehit
|