Genstand

Scrapbog, Beefeaters, 1965-1971

primaryImage
Morten Kjerumgaards scrapbog + div. løse billeder og avisartikler.


Scrapbogen og billederne dækker tiden fra start 1965, hvor Søren Seirup dannede et nyt Beefeaters med ny besætning, hvor Morten Kjerrumgaard kom med til Beefeaters sidste tid i 1971, hvor Morten Kjerumgaard er det sidste ”originale” medlem tilbage.

Standen er god. Mange artikler er uden dato.

Særligt ved scrapbogen er originale fotos af bandet live med Søren Seirup og fra bandets tur til Thule basen. Løst i kuvert er originale fotos fra bandets sidste tid + avisartikler, bl.a. en hel tosiders artikel fra Ekstra Bladet 8. maj 1968, med oversigt over vinderne i Pop Poll afstemningen.
Tegningerne i scrapbogen er lavet af trommeslageren ”Mozart”.

I det følgende er en mere detaljeret gennemgang:

De første sider handler om Beefeaters i den nye version efter bl.a. Lars Kofoed er gået ud. Her er Morten kommet med og der er lidt forskellige udskiftninger frem til indspilningen af deres debut LP.
Artiklerne er interessante med udtalelser af Søren Seirup der vil lave revolution og ruske op i borgerskabet med anderledes tøj og musik. Året er marts 1965.

En artikel, hvor Seirup taler med Louis Armstrong sætter fokus på jazzens rolle i R’n’B. Bee-featers kaldes på det tidspunkt for det mest yderliggående R’n’B band og de mener rødderne til musikken går gennem blues tilbage til jazzen.

Fanblade.
Fra august 1965 er der et ”The official Beefeaters fan club” blad (1. årgang, nr. 2). Et spæn-dende kort fanblad, der skriver der er meget interesse fra Sverige og at der om kort tid vil være en svensk fanklub. Der er en del ironi i bladet og der er en sæbereklame med Seirup.

I blad nr. 1. årgang nr. 3 (oktober 1965) fortælles det at den svenske klub er kommet op at stå og har 60 medlemmer.

Blad nr. 4 (dec. 1965). Dette lader til at være det sidste blad. Morten fortælle, at fanklubben holdt pludseligt op og det var helt i tråd med tiden. Beatperioden var ikke en fanklub periode, som pigtrådsperioden var det.

Klubbens formand hedder Preben Boch og klubbens adresse var Johan Kellers Vej 35, Kbh. SV.
(Preben Boch har doneret alle 4 eksemplarer af fanbladene – reg.nr.: 10084)

Interview BEAT 1965, hvor Peter Belli interviewer Søren Seirup. Interviewet er kort men interessant fordi Seirup kommer ind på sit projekt. F.eks. mener han musikken er for dårlig i DK, fordi folk ikke øver nok. De vil bare være langhårede og fyre en ”spiller” af. De unge der holdet til ved Storkespringvandet og kalder sig gruppe 491, har han ikke noget tilovers for: ”…de er nogle små, dumme barnerumper, der tilbeder sig selv som afguder.”
Om tøj er han ligeglad bare det er rent.
På spørgsmål om hans runde briller er påtvunget eller tjener som blikfang, fortæller Søren seirup at det er et arvestykke fra hans oldefar ( i det første fanblad står der at det er en gave fra Christian d. 9s staldkarle til Sørens morfar i 1892 for en tjeneste). Søren går med dem fordi han synes de er ”beat” og at han rigtigt bruger briller.
(John Lennon begyndte at bruge sine runde briller i filmen ”How I won the War” fra 1967. Det var en del af rollen, men Lennon beholdte dem og de runde briller blev et brand for Lennon og senere for 60’erne. Men Søren Seirup var altså først.)
I Interviewet fortæller Søren at håret har han ladet vokse siden han så Beatles i Hamborg i 1963 og han ville ikke lade det klippe for en bil, for det ville være en slags prostitution.
Han havde for øvrigt lige fået en bil af sin far og Søren fortæller også at hans økonomi hæn-ger ikke sammen og at han ikke ville kunne klare det uden sin fars støtte.
Søren fortæller også, at han hører bemærkninger om sit hår og når han er ædru ignorere han det, men når han er fuld kan han ikke altid styrer sig.

Debut Pladen (singlen): Større artikel om indspilningen. Flemming Folkersen ”Keith” er kommet med på bas. Seirup synger og spiller mundharmonika. Det er interessant, at Beefeaters var så kendte uden at have indspillet noget, hvilket artiklerne også kredser om. Singlen L.S.D/Big City udkom på ECCO i 1966.

Exit Søren Seirup. Avisnotits om at Beefeaters har mistet Søren Seirup, der efter sigende er taget til Indien, efter han I Padborg forlod gruppen efter at have mødt en muhamedaner.
Kryptisk, men alligevel ikke helt forkert. Morten fortæller, at Søren ville i hvert fald ud af landet og det muligvis var politiet han ville undgå. Efter et job i Sønderborg kørte de ned til den tyske grænse og Søren forsvandt.
Det var en krise for gruppen og en ny sanger, Ole Frederiksen (også kaldet Ringo Ole eller Ole Frø) kom med som stand in. det var ikke nogen succes. Morten deltog ikke i den følgende koncert, hvor Ole sang og det er han glad for. Det var dybt pinligt.

Brev fra Peter Christiansen, Hit Club Herning til Morten Kjerumgaard, hvor han sender pres-semeddelelse og annonce som Morten har bedt ham om. Han nævner presseomtale at Søren Seirup har forladt bandet. Han håber at det var opspind, men at det var god reklame.

Singleomslag til debut pladen revet over i to og klistret ind.

Samlemærke fra Pop-corn pakke med Beefeaters. 8man kunne samle 20 kuponmærker og i rækkefølge så kunne man vinde f.eks. samlealbums til popbilleder, popplader, dukker eller James Bond pistoler. (Beefeaters i øvrigt stavet forkert – med h).

Mallorca turen. Peter Thorup, også fra Blackpools, er blevet sanger og ifølge Morten gav det helt nye muligheder for musikken.
Beefeaters blev af deres manager/impresario Erik Haaest sendt til Mallorca. Simon Spies og Erik Haaest havde lavet en aftale om at spille musik for det unge publikum der tog på charter-rejse, hvilket der var en del unge i 18 + alderen der gjorde dengang.
Morten fortæller at Beefeaters var lidt malplaceret. Hotellet var vant til, at det var folk med spanske guitarer der spillede og ikke et helt beatorkester med strøm på. Dog var der på øen en klub, der var ejet af The Animals og Zoot Money. Der spillede de ofte i deres tid på Mallor-ca, hvor medlemmer fra Animals også kom forbi og jammede.
Peter Thorup blev efterladt på grund af overbooking og han fandt ud af, at deres instrumenter ikke var sendt hjem. Han fandt ud af hotellet havde stjålet dem. Det kostede ham en del tæsk at afslører hotellets tyveri. Gruppen Joe E. Carter hjalp til med at få instrumenterne (værdi ca. 45 000 kr) hjem.
Artikel fra Ekstra Bladet om episoden.
På denne tur begynder Tom at udeblive fra jobs og vil ikke mere. Peter overtog guitaren.

Billede taget i Mortens forældres seng. Fra venstre: ”Keith”, ”Mozart”, Peter, Morten.
(Mozart kaldet p.g.a. sit bølgende hår. Keith kaldet p.g.a. sin lighed med Keith Richard)

Koncertanmeldelse skrevet af Carsten Grolin fra koncert med engelske Artwoods, hvor Bee-featers varmede op. 1967. Beefeaters lader til at være det eneste danske band der kan spille op med de engelske. Morten fortæller at Artwoods var en stor inspiration, især så Morten meget op til John Lord, men ikke da han er med i Deep Purple.

Thule turen.
Turens mål var at spille for soldaterne på Thulebasen. Morten fortæller at det amerikanske publikum var helt fantastisk at spille for, fordi de var så meget på musikken. De følte rytmen med det samme og var så levende. Det betød noget for ham som musiker og musikken som i Beefeaters var meget improviseret, fik en ekstra dimension.
”Keith” var ikke med, da han havde en eksamen eller noget lignende. Det var Tom de fik med på bas i stedet for. Tom hyggede sig og nød turen.

Der er billeder fra Thule taget af Morten.

Madplan fra Thule.

To blade fra Thule. 10. marts 1967. Informationsblade til personalet. Et på engelsk og et på dansk. Der står forskellige oplysninger om Beefeaters. De har bl.a. en go-go pige med, som i det engelske blad fortæller, hedder Kirsten Nedergaard.
Go-go pigen eller måske piger var et forventet indslag på basen, men der var en klar regel om at der ikke måtte være piger i mandskabsrummene. Det blev ikke overholdt. Derfor blev Beefeaters sendt tilbage til København før tid. Pressen fik en historie om, at Beefeaters var smidt ud for mistanke om spionage og kommunistiske sympatier.

Psykedeliske periode: Avisomtaler af det psykedeliske – 1967.
Artikel om Beefeaters mulige chance i England. Morten fortæller, at forhandlingerne var me-get fremskredne om at Beefeaters skulle have chancen i England. Kontakterne var der og talentet var der og Beefeaters udtryk var fuldt med på udviklingen i England, men alligevel skete der ikke noget. Morten er lidt mystificeret omkring det, fordi der var rygter men bandet hørte aldrig noget konkret. Morten har en anelse om at Klæbel ikke førte tilbuddene videre, fordi han vidste at bandet ville blive tilbudt større aftaler og at han ville miste dem. På det tidspunkt var Beefeaters hans største indtægtskilde og livsgrundlag. Men det er kun en teori.
Morten refleksioner om England er både at det var ærgerligt det ikke skete, men også en lettelse over det ikke skete. Peter Thorup fik chancen senere og levede drømmen ud, men betalte også dyrt med udbrændthed og alkoholisme.

Avisartikel fra Ekstra Bladet, d. 7. juni 1967, hvor flere grupper er sat sammen hjemme hos Carsten Grolin for at høre Beatles nye Sgt. Peppar album.

Der er flere artikler der behandler emnet psykedelisk og det er også perioden (1967), at Morten synes den oprørske og eksperimenterende periode begynder at blive kommerciel.

Artikler om grafikeren Ove Späth, som lavede plakater med psykedelisk skrift – i artiklen kaldet slingerplakater.

Koncertanmeldelser af koncerter med udenlandske navne: Bert Jansch, Procol Harum, Pink Floyd, Pentangle og John Mayalls Blues Breakers. Flere af dem roser Beefeaters opvarm-ning, som ses som bedre end hovednavnene. Lysshowet fylder meget i anmeldelserne.

Artikel fra d. 7. oktober 1967, om Walther Klæbels åbning af butik BLOW UP i St. Kanni-kestræde. Billede af Morten der hænger plakat af Mick Jagger op. Klæbel fortæller, at han eksportere Ove Späth plakater til England.


Børgebussen: Haaest lancerede et projekt i 1967, hvor de danske kunstnere fra hitlisten skulle køre i bus rundt i landet, kaldet Børge bussen efter Haaest popblad: Børge. Morten fortæller, at Haaest ikke var så begejstret for Beefeaters efter de var gået over til Klæbel som manager. Men Dissing skulle med som topnavn og konferencier på busturen og da Beefea-ters spillede sammen med Dissing og var en del af succesen måtte Haaest tage dem med, om end mod sin vilje. Beefeaters og Dissing lå nr. 1 på hitlisten, hvilket Morten bemærker var lidt af en falliterklæring. Formentlig fordi det ikke var så oprørsk igen at ligge der. Morten for-tæller, at de var lidt udenfor de andre kunstnere på turen. F.eks. var det ikke lige det rette sted at ryge hash, men det var der råd for. Lysmand Søren Danielsen lavede hindbærmarmelade m. hash i. Så morgenmaden stod på marmelade og så lænede Beefeaters sig tilbage på bagsædet og nød turen, mens de andre bands morede sig foran med at hænge toiletsæder op i bussen fra hotellerne bussen havde besøgt. Der var en kulturkløft mellem pigtrådsorke-strene og Beefeaters.

Børge cover fra flip-single + andre udklip om Børge bussen, bl.a. en køreplan over turen.

Artikel med overskrift: BØRGE OG SANDHEDEN. Artikel fra Ekstra Bladet 20. oktober 1967, hvor Børge bladet kritiseres for at bringe falske historier om Beefeaters og Beatles. Historien er, at efter Børgebusturen var Haaest irritation over Beefeaters endnu større, da de ikke gjor-de alt de fik besked på under turen. Derfor får de dårlig omtale i Børgebladet, men Ekstra Bladet undersøgte historien og kilderne og kan i artiklen også afsløre fusk med en artikel om interview med Paul McCartney og George Harrison, der skulle have talt om brud i Beatles under besøg i Danmark uden Lennon og Starr. Et tidligere interview som skulle have været foretaget i McCartneys hjem benægtes også af McCartney. I det interview beskrives det, at der blev taget LSD og røget hash hjemme hos McCartney.
Morten fortæller om episoden, at Haaest ikke kunne lide Beefeaters efter de var gået over til Klæbel. Ekstra Bladets Carsten Grolin holdt meget af Beefeaters for deres musik og bekæm-pede i artikler Haaests Børgeblad.
Lidt længere fremme i scrapbogen er et interview om affæren med et skoleblad. På det tids-punkt er Haaest og Børge gået fallit.

Artikler fra slut 1967, om psykedelisk facadeudsmykning på strøget. Morten fortæller, at på det tidspunkt er det psykedeliske oprør virkelig blevet opslugt af det omkringliggende samfund og blevet moderne og det brød han sig ikke om. Butiksfacaderne fik en PH pris, ligesom Bee-featers og Young Flowers også fik penge af PH-fonden.

I artikel: POP’EN BEHØVER INGEN STATSSTØTTE, beklager Beefeaters sig over der ingen ordentlige spillesteder er: ”Vi savner en klub…i København, hvor det primære er musikken. Et sted hvor musikerne kan spille for deres fornøjelses skyld og være sikre på at blive forstået. Ikke et bajer og whisky sted, selvom det også skal kunne fås, men et sted med landets bed-ste forstærkeranlæg og et gigantisk fast lysshow, som arbejder hele tiden. Et sted for smukke mennesker med andre ord. det ville betyde lige så meget som pæne ord, radio, TV og pris-penge.”

LØSE UDKLIP OG BILLEDER I KUVERT:
De sidste sider og de løse udklip og billeder i kuvert hører til den sidste tid i Beefeaters histo-rie. Den halve artikel ”Hvide kan også spille Blues” af Jørgen Kristiansen på sidste side findes i hel form i de løse avisudklip.

Morten fortæller, at Beefeaters spillede en længere turne med Alexis Korner som Peter svin-gede rigtig godt med. Peter fik tilbuddet om at tage med ham og bandet gav sin velsignelse. Det var dog et stort handicap at miste Peter og Morten kalder tiden frustrerende, især fordi Beefeaters var blevet udtaget til at repræsentere Danmark ved Novavision. Ole Fick, som ellers havde stor succes i Burnin’ Red Ivanhoe valgte at være med i Beefeaters. Keith for-svinder også ud af gruppen på dette tidspunkt. Søren Seirup kommer med igen for en meget kort periode, 3 måneder, på bas.
Max bliver fyret af bandet da han hellere vil høre Peter spille i Tyskland sammen med Korner, i stedet for et aftalt spillejob. Carsten Smedegaard fra Beethovens overtog trommerne.
På dette tidspunkt indspilles musikken til filmen ”Smil Emil” og Beefeaters optræder som backinggruppe for John Lee Hooker d. 1 januar 1969. Der findes et billede af med John Lee Hooker på:
http://www.gettyimages.dk/detail/85117283/Redferns
Ole Fick var med, men er udebfor billedet.

Max vender dog tilbage og bliver hyret som sanger, hvilket han var ret god til, ifølge Morten fordi han havde samme slags hæse stemme som Peter.
Ole Fick blev også syg i denne kaotiske periode og må gå ud, hvorefter Niels henriksen over-tager guitaren.
Søren Seirup gik ud igen og erstattedes af Erik Stedt, som senere spillede med i Day of Pho-enix.
Da Ole er rask kommer han tilbage og bandet er på det tidspunkt en sekstet.

Løse emner:
- Pop fra Public Center – promo fra Erik Haaests stald. Søren Seirup på forsiden. An-dre bands: The Telstars, Joe E. Carters Group, Finn Tony and Them, The Bristols, The X-Group.
Folderen er en god kilde til at se overgangen fra ens uniformer til individuel stil.

- Bandfotos, bussen de kører i udbrændte på et tidspunkt i Jylland og Morten ringede til Walther for hjælp til et nyt køretøj, men Walther var videre på det tidspunkt og var ikke interesseret i Beefeaters mere. Morten ser det tidspunkt det som en tid der er forbi.
- løse billeder af Max
- billede af Erik Stedt + Niels Henriksen i Maria Stenz’ sommerhus.
- Billede af Carsten Smedegaard
- Brev fra Hans Mogensen, Aktuelt.
Avisartikler løse:
- Søndags-Aktuelt søndag 31. august 1969, Musik og Håndbold. Om et eksperiment med at have beatmusik til håndboldkampe. Håndboldspiller Palle Nielsen på billede bærende på Morten og Karsten Vogel. Morten siger om billedet, at han var så tynd dengang fordi perioden på det tidspunkt med Beefeaters var så hård.
- Udrevet billede fra Søndagspolitiken 12. novenber 1967, med billede af psykedelisk lysshow og Morten der sidder ved orgelet. Der er rester af kronik om ungdomskultur.
- To siders artikel fra Ekstra Bladet 8. maj 1968, med oversigt over vinderne i Pop Poll afstemningen. (se også Burnin’ Red Ivanhoe sag 10046 om ekstra elefant pris), hvor Beefeaters af bladets læsere er valgt som bedste R’n’B gruppe, bedste LP og bedste instrumental gruppe. På billedet af Beefeaters ses Søren Danielsen og Troels Lund i midten af gruppen. De var lysmænd (Max er på trommer) og deres centrale placering i bandet er godt illustreret af billedet.
- To sider fra BT 15. marts 1968. Det er dog kun gemt for den notits om at Beefeaters er valgt til at repræsentere Danmark ved skandinavisk beatfesival i Stockholm. På det tidspunkt er Mozart ude og artiklen nævner at han nu vil hellige sig tegning og maling som skal sælges i Klæbels Blow Up forretning.
- Artikel af Jørgen Kristiansen: Hvide kan også spille blues med billede af Morten, Søren Seirup, Ole Fick og Max.
- Artikel 29. december 1971, om Susanne Salomonsen (Sanne Salamonsen), der har fået en hovedrolle i teateropsætningen af Hair. Det nævnes at hun har trådt sine barnesko i beatgruppen Curled Edges som er sammensat af medlemmer fra Beefeaters og Maxwells. Curled Edges udgav en single.

Stand: God
MLA
14-03-2011
Museum: Roskilde Museum (Dansk Rockmuseum) Genstandnummer: 10084X0026 Indkomstdato: 28-02-2011
Sted: København (tilvirkningssted) Datering: 1965-1971 Emne: Musik
Materiale: papir, pap, foto Bredde: 28 cm Længde: 41 cm Sted/lokalitet i Fund og Fortidsminder 020306-

Museumssag

Denne genstand hører til følgende museumssag:
Beefeaters, dansk pigtråds- og rockgruppe, 1964-1971, Peter Thorup, Morten Kjærumgaard m.fl.

Billeder

secondaryImage
secondaryImage
secondaryImage
secondaryImage
secondaryImage
secondaryImage
secondaryImage
secondaryImage
secondaryImage
secondaryImage
secondaryImage