Genstand

Maleri, Chr. 2. på Sønderborg Slot, kopi efter Carl Bloch

primaryImage
Christian 2. i Sønderborg Fængsel.
Oliemaleri på lærred, udført i 1900-tallet som kopi efter Carl Blochs bekendte maleri fra 1871, der tilhører Statens Museum for Kunst, men er udstillet på Frederiksborgmuseet. Både original og kopi er vedheftede som fotografier.

Kopien, der er meget mindre end originalens næsten 3 meter højde, holder sig tæt på den, men er ret ubehjælpsomt udført med perspektiviske vridninger og mangel på detaljer. I nederste højre hjørne signeret V.H. Indrammet i profileret, brunbronze-malet træramme, 6,5 cm bred.

Om billedet fortæller giveren:
”Jeg erhvervede billedet for ca. 25-30 år siden fra en af mine venners forældre. Jeg ved ikke hvem, der har udført det, og det fortalte de ikke, men det er signeret VH, vistnok. Det er jo et ægte oliemaleri.
Det har, siden jeg fik det, da hængt i min spisestue, der i rigtig renæssancestil. Så her har det jo passet rigtigt fint. Mine gæster har altid beundret det. Nu skal jeg flytte til en lejlighed, hvor der ikke er ret meget plads, så jeg kan desværre hverken tage spisestuen eller billedet med. I må gerne overtage begge dele, for de hører ligesom sammen”.
Museet valgte dog at afslå tilbuddet om spisestuen.

Om Carl Blochs billede skriver Inge Adriansen, se litteraturhenvisning: "Carl Bloch: Christian II i Sønderborg Fængsel. Ikke mange begivenheder i Danmarkshistorien har prentet sig så stærkt ind i folks bevidsthed, som netop dette fangenskab. Dette skyldes dels historiebøgernes stadige fastholdelse af den én gang skabte myte om det hårde fangenskab, dels Carl Blochs billede, som på en enkel, indtrængende vis genfortæller det populære sagn. Billedet er blevet reproduceret og har i tusindvis hængt over hele landet, såvel i skolestuer som i private hjem."
Museum: Museum Sønderjylland (Sønderborg Slot) Genstandnummer: 00542X00001 Indkomstdato:
Sted: Sønderborg (motivsted) Emne: Herregård og slot; Kongehus og hof
Materiale: Olie på lærred, træramme Højde: 120,5 cm Bredde: 92,4 cm Sted/lokalitet i Fund og Fortidsminder 230208-

Museumssag

Denne genstand hører til følgende museumssag:
Chr. den II på Sønderborg Slot

Billeder

secondaryImage
secondaryImage