Det Berlingske Officin
I 1733 grundlagde Ernst Heinrich Berling (1708-50), der var indvandrer fra Tyskland, Det Berlingske Bogtrykkeri (nedlagt 1990) i Store kannikestræde i København. I 1749 blev det allerede da velrennomerede trykkeri udvidet med en avisudgivelse, som i de følgende år blev suppleret med andre aviser fx en morgenudgave (nuværende Berlingske), en tysksproget og en fransksproget avis samt et månedsblad.
E.H. Berling døde i 1750, men virksomheden blev videreført af hans sønner. I 1765 flyttede trykkeriet til Pilestræde.
Virksomheden oplevede sin anden gyldne periode under Carl Berling (1812-71) i årene 1836-71.
Berlingske Media, indtil 2008 Det Berlingske Officin A/S, udgiverselskabet bag Berlingske Tidende og flere andre dagblade og aviser, stiftet 1950. Fra reorganiseringen i 1982 af Berlingske-koncernen (Berlingske Tidende), hvor familen måtte opgive sit ejerskab, var Berlingske Officin ejet af Berlingske-koncernen, og i 1985 blev De Berlingske Dagblade udskilt som datterselskab. I 1995 blev Berlingske Officin fusioneret med Det Berlingske Selskab og dermed tillige ejerselskab. I 2000 blev A.P. Møller-koncernens, Carlsbergs og Den Danske Banks aktieposter i selskabet sat til salg. Køberen blev den norske Orkla-koncern, der derved udvidede sin aktiepost i firmaet til 87%. I 2006 solgte Orkla-koncernen hele sin mediedivision, der ud over Berlingske omfattede dagblade i Norge og Polen, til den britiskejede kapitalfond Mecom, der tillige udgiver dagblade i Holland og Tyskland, og hvis leder er David Montgomery. Ud over Berlingske Tidende, B.T. og Weekendavisen omfatter firmaet ErhvervsBladet, gratisavisen Urban, Berlingske Nyhedsmagasin samt ejerandele i JydskeVestkysten og Midtjyske Medier, der omfatter dagbladene Århus Stiftstidende, Dagbladet Holstebro-Struer, Dagbladet Ringkøbing-Skjern og Viborg Stifts Folkeblad. Dertil kommer en distriktsbladskæde på i alt 32 blade, trykkeri, væsentlige aktieposter i Ritzau og Bladkompagniet, en dominerende post i Scanpix, Skandinaviens største billedbureau, samt omfattende internet-aktiviteter.
(Kilde: Den Store Danske Encyklopædi)
Mediemuseets samling af maskiner, tryk, fotos, m.m. er skabt over en årrække med de største hjemtagelser i 1983-84.
Kontakten til Det Berlingske Officin blev skabt af daværende medlem af bestyrelsen for Danmarks Grafiske Museum, Hans Nielsen. Han repræsenterede i denne forbindelse Dansk Litograf Forbund, men var ansat i Berlingskes kemigrafiske afdeling. Det blev dog sætterifaktor Jørgen Brøndum, der blev museets egentlige kontaktperson i Det Berlingske Hus.
I henholdsvis september 1983 og januar 1984 afhentede museet en række genstande som fx sættemaskiner, Thompson-skriftstøbemaskine med matricer, Monotype-matricer, Elrodmaskine, kemigrafisk interiør, maskiner og værktøj, håndsatsinventar, Ludlowanlæg med matricer samt skriftprøvebøger, manualer og reservedelskataloger. Dette skete i forbindelse med nedlæggelsen af virksomhedens maskinsætteri (endeligt lukket i januar 1984).
Afhentningen indeholdt også materiale fra Det Berlingske Bogtrykkeri, selvstændigt sagsnummer 00077. I en vis udstrækning men ikke konsekvent er sidstnævntes genstande registreret under dette sagsnummer.
I de følgende år modtog museet desuden en del plakater og andre tryk samt enkelte andre småting.
I alt består Mediemuseets berlingske-samling af godt 1400 indførte registreringer.
Kilde:
Ervin Nielsens notesbøger 18/5, 15/9, 29/9 og 2/12 1983 samt 29/5 1995
Jf. desuden Journal over modtagne genstande sag 00226
Museum:
Odense Bys Museer (Mediemuseet)
Sagstype: samlesag
Journalnummer: 00226
Oprettet den: 20-07-2009
|
Museumssagen indeholder:
|